LE MANAGEMENT APS Åboulevarden 52, 2-4th floor 8000, Aarhus C Denmark Phone (+45) 81 10 11 12 VAT: 33060009 OPENING HOURS Monday – Thursday: 09.00 am – 04.30 pm Friday: 09.00 am – 04.00 pm

To New Face Assistenter

Le Management søger to New Face Assistenter til Aarhus og København

Hos Le Management går det stærkt, og teamet vokser. Derfor søger vi per 1.juni på vores kontor i København og Aarhus to smilende og udadvendte assistenter til vores new face team, hvor vi håndterer opstart af nye modeller, strategisk planlægning af deres karrierer, kalenderstyring og bookings. Stillingen kan både være fuldtid og deltid. 

Om jobbet:

Du bliver del af et veletableret team fordelt på kontorer i henholdsvis København, Aarhus, Stockholm og Hamburg. Din arbejdsplads vil være i København eller Aarhus, selvom der i løbet af året kan forekomme en smule rejseaktivitet. Du vil assistere teamet med diverse opgaver såsom at koordinere events, booke fotografering af new face modeller hos fotografer, koordinere og afholde samtaler med potentielle modeller og deres forældre, ligesom du kommer til at hjælpe med at strukturere det efterfølgende forløb. Vi lærer dig ligeledes op i at tage naturlige billeder af vores modeller – såkaldte polaroid-billeder. 

Om dig:

Du er udadvendt, struktureret og god til at skabe relationer samtidig med, at du formår at holde hovedet koldt og humøret højt, når prioriterer ændres og deadlines skal nås. Da du blandt andet kommer til at arbejde med at skabe og etablere et godt fundament for trygge og glade modeller og forældre, er det vigtigt, at du har en god menneskeforståelse, at du er energisk og ultra-udadvendt. Ydermere er du yderst struktureret og har gode kommunikative egenskaber.

Om Le Management:

Siden etableringen i 2010 har Le Management hurtigt skabt et af de mest succesfulde modelagenturer på verdensplan, og med kontorer i både København, Aarhus, Stockholm og Hamburg har bureauet hurtigt markeret sig som ekspansivt, innovativt og nytænkende, hvilket har udmøntet sig i flere succesfulde datterselskaber. I dag er Le Management del af koncernen Lyne & Lindberg Group, som dækker over en række virksomheder med mode og skønhedsbranchen som omdrejningspunkt.

Teamet er ungt og dynamisk, og vi har en uformel tone. Selvom vi somme tider løber stærkt, har vi altid let til smil, og vi hjælper hinanden. 

Ansøgning:

Send dit CV, en kort videopræsentation og din motiverede ansøgning til [email protected] snarest – skriv “New Face Assistent” i emnefeltet. Vi holder løbende samtaler, og ansættelse finder sted, så snart vi har fundet den rette.