LYNE & LINDBERG Aaboulevarden 52, 2-4th floor Aarhus C, 8000 Denmark Agency: +4588775900 OPENING HOURS Monday – Thursday: 09.00 am – 04.30 pm Friday: 09.00 am – 04.00 pm

SoMe praktikant

Om Lyne & Lindberg:

Lyne & Lindberg Group har kontorer i både Århus, København, Stockholm og Hamborg og omfatter en række selskaber, herunder blandt andet HOOD Agency, woods_ copenhagen og Le Management, som siden etableringen i 2010 er blevet et af de mest succesfulde modelagenturer på verdensplan. Vi er et ungt team i et kreativt og innovativt miljø, og vi brænder for vores arbejde – også når der skal løbes stærkt. Stemningen er afslappet – og det er vigtigt for os, at vores nye kollega trives i en flad organisationsstruktur og en omskiftelig hverdag. Vi giver mulighed for et lærerigt praktikforløb, hvor du oplever en vækstvirksomhed indefra i et uformelt arbejdsmiljø.

Om praktik perioden:


Er du opdateret på de seneste digitale trends og alt, hvad der rører sig på sociale medier? Drømmer du om at prøve kræfter med at skabe inspirerende indhold på et højt niveau, der fænger, inspirerer og engagerer? Hos Lyne & Lindberg Group søger vi en SoMe praktikant til vores kommunikationsteam.

Opgaver:

Du kommer til at arbejde tæt sammen med kommunikations-teamet og kommer til at arbejde med både planlægning, produktion og analyse af content på tværs af virksomheder. Disse er nogle af de arbejdsopgaver, du vil komme til at sidde med:

  • Planlægning, produktion, publicering og overvågning af indhold
  • Analyse og rapportering af performance
  • Tekstforfatning af captions 
  • Idé-generering og udvikling af vores social media strategier på tværs af virksomheder og platforme

Om dig:


Du læser sandsynligvis kommunikation eller markedsføring og brænder især for sociale medier. Eftersom du kommer til at indgå i teamet på lige fod med dine kollegaer, er det vigtigt, at du arbejder både selvstændigt og struktureret samt at du er i stand til at holde overblik, når der er mange bolde i luften på en gang. Du elsker at holde dig opdateret på sociale medier og har en god visuel forståelse. Derudover er det et krav, at du er velformuleret på både dansk og engelsk.

Sådan ansøger du:


Praktikken er ulønnet, og stillingen er på vores kontor i Aarhus. Send din ansøgning og dit CV til [email protected] og skriv “SoMe praktikant” i emnefeltet. Vil du tiltrække vores opmærksomhed, er du velkommen til at vedlægge en videopræsentation.