// Explore scroll
Struktureret administrativ assistent
Department: Lemanagement
Siden etableringen i 2010 har Le Management hurtigt skabt et af de mest succesfulde modelagenturer på verdensplan, og med kontorer i både København, Aarhus, Stockholm og Hamburg her bureauet hurtigt markeret sig som ekspansivt, innovativt og nytænkende, hvilket har udmøntet sig i flere succesfulde datterselskaber. Teamet er ungt og dynamisk, og vi har en uformel tone. Selvom vi somme tider løber stærkt, har vi altid let til smil, og vi hjælper hinanden.

Hos Le Management går det stærkt, og teamet vokser. Derfor søger vi nu til vores hovedkontor i Århus en struktureret assistent i vores ART afdeling, hvor vi håndterer og arkiverer billedmateriale og dokumenter samt opdaterer modellernes digitale bøger. Du vil komme til at fungere som lidt af en blæksprutte med daglig kontakt via email og telefon til vores afdelinger i København, Hamborg og Tyskland samt til udenlandske bureauer, vi samarbejder med. Du bliver således et uundværligt bindeled mellem bookere og samarbejdspartnere. Stillingen, som er på 25 timer ugentligt, er til besættelse hurtigst muligt.

• arbejder særdeles struktureret
• tager ansvar for dine opgaver og vil løse dem til perfektion
• kan multitaske og er i stand til at bevare overblikket
• er god til dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt
•gerne har en naturlig interesse for modebranchen

Du er udadvendt og god til at skabe relationer samtidig med at du formår at holde hovedet koldt og humøret højt, når prioriteter ændres og deadlines skal nåes.
Som person er du struktureret og har gode kommunikative egenskaber. Du elsker at være blandt mennesker og værdsætter mangfoldigheden blandt dine kollegaer. Det falder dig nemt at navigere i et miljø, hvor det somme tider går stærkt, og hvor du har mange bolde i luften samtidigt.

Send dit CV og din motiverede ansøgning til [email protected] snarest – skriv “administrativ assistent” i emnefeltet. Vi holder løbende samtaler, og ansættelse finder sted hurtigst muligt, når vi har fundet den rette.