LYNE & LINDBERG Aaboulevarden 52, 2-4th floor Aarhus C, 8000 Denmark Agency: +4588775900 OPENING HOURS Monday – Thursday: 09.00 am – 04.30 pm Friday: 09.00 am – 04.00 pm

Financial Controller

Lyne & Lindberg Group søger Financial Controller

Er du tal-knuser med forretningsforståelse? Kan du håndtere komplekse opgaver på tværs af en organisation, og drømmer du om at blive det af et internationalt vækstkonglomerat? Hos Lyne & Lindberg Group vækster vi eksplosivt, og vores beslutningsprocesser skal ske på et velfunderet økonomisk grundlag. Derfor søger vi lige nu en Financial Controller til vores økonomi-afdeling på vores hovedkontor i Aarhus. 

Om jobbet:

Du bliver del af et dedikeret team, der håndterer alle økonomi-anliggender på tværs af vores virksomheder og på tværs af lande. Her bliver du en nøglespiller i vores fortsatte vækst og udvikling, idet du arbejder på at styrke vores økonomifunktion og proaktivt undersøger, hvor man kan optimere systemer og processer. Blandt dine ansvarsområder er:

  • Rapportering på måling af KPI’er. 
  • Ansvarlig på månedlige og årlige rapporter samt forecast på koncernniveau
  • Controlling og kvalitetssikring af regnskab
  • Ansvarlig for flere af vores brands’ økonomi, herunder fakturering, bogføring mm.

Om dig:

Du har som minimum en bachelor-uddannelse inden for økonomi og/eller flere års erfaring fra en lignende stilling. Du er problemknuser, forretningsorienteret og analytisk stærk, og det falder dig naturligt at få øje på optimeringsmuligheder, ligesom du besidder en resultatorienteret indstilling og arbejder både selvstændigt og proaktivt. Du tilegner dig aktivt ny viden og færdigheder for altid at holde dig opdateret og tager ansvar for din egen udvikling.Ydermere formulerer du dig flydende på både dansk og engelsk.

Om Lyne & Lindberg Group:

Modekonglomeratet Lyne & Lindberg Group har kontorer i både Aarhus, København, Stockholm og Hamburg og omfatter en række selskaber, herunder blandt andet HOOD Agency, woods_ copenhagen, RAGBAG og gazellevirksomheden Le Management, der siden etableringen i 2010 er blevet et af de mest succesfulde modelagenturer på verdensplan.

Er det dig, vi søger?

Send din motiverede ansøgning, en kort videopræsentation samt CV til [email protected] med “Financial Controller” i emnefeltet. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, så snart vi har fundet de rette kandidater.