Digital Campaign Manager

Digital Campaign Manager til Le Management SOCIETY

Vil du udvikle, projektlede og optimere SoMe og Influencer kampagner i en international virksomhed? Og er du initiativrig, handlekraftig og opdateret på de nyeste SoMe trends og har du samtidig en æstetisk sans og et naturligt flair for at skrive engagerende tekster? Så er du måske vores nye Digital Campaign Manager til Le Management SOCIETY. 

Om jobbet

Vi søger en passioneret Digital Campaign Manager til vores kontor i København, som brænder for Influencer marketing, digital kommunikation, og som kan tage Le Management SOCIETYs og vores talenters sociale medier til et nyt niveau. Vi er et talent management agency med henblik på udvidelse af vores talent rooster med flere Influencers. Vi har et tæt tillidsbaseret samarbejde med vores talenter og udarbejder individuelle strategier og content til både kort- og langsigtet brug.  Du vil i tæt samarbejde med vores CEO være ansvarlig for tekstforfatning og content planlægning, produktion og eksekvering både intern og eksternt. Etablering og vedligeholdelse af kunderelationer i form af både veletablerede og nye talenter er essentielt og du vil være daglig sparringspartner for både talenter og samarbejdspartnere.

Dine primære arbejdsopgaver: 

  • Planlægning og projektstyring af SoMe og Influencer kampagner 
  • Pleje af eksisterende talent- og kunderelationer samt etablering af nye – både nationalt og internationalt
  • Udvikling og optimering af SoMe strategier til vores talenter samt Le Management SOCIETY 
  • Rådgivning og sparring på kampagner, content og SoMe strategier for vores talenter 
  • Opsøgning af nye relevante talenter til bureauet samt udvikling og afholdelse af onboarding forløb 
  • Opsøgende salg, ordrehåndtering og prisfastsættelse af samarbejdsaftaler samt fakturering
  • Planlægning og produktion af storytelling-tekster, content og captions til SoMe
  • Performance analyse og rapportering af kampagner 

Om dig

Vi har ingen krav til specifik uddannelse, men forventer at du har minimum 1 – 2 års erfaring inden for Influencer marketing, sociale medier, digital kommunikation eller content produktion. Desuden er kendskab til Google analytics, Facebook Business Manager eller andre SoMe performance værktøjer kun en fordel. 

Vores forventninger til dig: 

  • Du har kendskab til Woomio
  • Du har en naturlig interesse for sociale medier og digitale trends 
  • Du er imødekommende, proaktiv og løsningsorienteret 
  • Du har et kommercielt og kreativt mindset og har altid talentet som højeste prioritet
  • Du er initiativrig, udadvendt og møder eksterne kontakter og talenter i øjenhøjde
  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og trives i et dynamisk og omskifteligt arbejdsmiljø
  • Du er en velformuleret kommunikatør både skrifteligt og mundtlig på dansk og engelsk 

Det er et ekstra plus, hvis du har en interesse for fotografering eller en æstetisk- og kreativ sans for billede- og video-opsætning og -redigering. 

Om Le Management SOCIETY

Le Management SOCIETY har specialiseret sig i repræsentation af toptalenter fra blandt andet musik-, sports- og filmbranchen og repræsenterer ikoniske toptalenter som Helena Christensen, Pernille Blume, Holger Rune, Pernille Rosendahl, Hugo Helmig m.fl. Le Management SOCIETY består af et engageret og ambitiøst team, som motiveres af at se muligheder, hvor andre ser begrænsninger og som er dedikeret omkring at finde det rette match mellem toptalent og brand. Le Management SOCIETY er en del af Lyne & Lindberg Group, som er et internationalt modekonglomerat med kontorer i både Aarhus, København, Stockholm og Hamborg. Lyne & Lindberg Group omfatter en række selskaber, herunder blandt andet HOOD Agency, woods_copenhagen, RAGBAG, Little People og Le Management. 

Læs mere om selskaberne her

Er det dig, vi søger? 

Send din motiverede ansøgning, dit CV, og andet relevant materiale til [email protected] med ”Digital Campaign Manager” i emnefeltet. Vedhæft gerne en kort videopræsentation, hvis du ønsker at tiltrække ekstra positiv opmærksomhed til din ansøgning. 

Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. 

Vi glæder os til at høre fra dig.